RuneseminarJeg har været længe væk fra bloggen. Det har været tiltrængt at træde lidt tilbage og fokusere på andre og mere vigtige ting, men jeg savner at skrive herinde. Nu føles tiden rigtig til endnu engang at berette om de mange hedenske oplevelser jeg har på egen hånd eller sammen med mine åndsfæller i Hefjendur og Byrjendur.
Jeg vil dog starte ud med at gøre lidt reklame for Tirssøns kommende Runeseminar og nej det er ikke betalt reklame men helt friviliigt at jeg deler det her på bloggen. Jeg har selv været på på sidste års runeseminar og det var en gennemgående lærende og berigende oplevelse. Det har givet mig en meget større forståelse af runernes univers og hvor rig en viden denne indeholder. Efter det første modul (hvor man lære om den yngre futhark) havde jeg en rigtig aha oplevelse da jeg stod ved en runesten og pludselig kunne begynde at læse hvad der stod på den! Runerne gik fra at være døde tegn på en kold sten til pludselig at blive levende og fortællende. Udover at lære, skrive og løse den yngre futhark fik jeg også en meget større forståelse af den ældre futhark. Det var spændende at dykke ind i de enkelt runer og arbejde med deres betydning. Ikke nok med det så lærte jeg også hvordan jeg kan anvende den ældre futhark til binderuner, amuletter m.m. Det sidste modul var det jeg havde glædet mig mest til, da det var det jeg vidste mindst om, nemlig galdr. Her åbnede der sig en helt ny verden og selvom jeg lærte en masse på runeseminaret, så er det med galdr et område hvor jeg bliver ved med at lære nyt jo mere jeg dykker ned i det. Oven i det så er det også noget jeg kan anvende i mine ritualer, hvilket åbner op for en masse muligheder jeg ikke havde før. Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger til det her runeseminar. Tirssøn er rigtig god til at fortælle og lære fra sig og han deler meget gerne ud af sin enorme viden. Skulle du være interesseret så kan du læse om selve seminaret under billedet her, men vær opmærksom på at sidste frist for at tilmelde sig og betale er den 1. februar! Info om runeseminaretI fællesskab med Hedensk Oplysningsforbund (HeOF) tilbyder M. Tirssøn Mathisen (cand.mag. Old Nordic Religion) et Runeseminar i tre moduler (A, B, C). Man skal have gennemgået det/de forudgående for, at deltage i næste modul. Man køber et modul af gangen.
De tre moduler omfatter i alt 11 lektioner (10 af 90 min, og en af 180 min). Modul A og B består af tre digitale lektioner (på Zoom) og en fysisk (i Odense), alle af 90 min. Modul C består af en digital lektion af 90. min. og to fysiske lektioner af 180 min. De digitale lektioner er lagt på mandage om aftenen, mens de fysiske er lagt i weekenderne i dagtimerne. Disse foregår i Odense, på Dalumskolen (bare to min. fra motorvejens afkørsel 51). Man får tilsendt læsemateriale og der vil være lektier bestående af læs- og skriveøvelser med god hjælp fra underviseren. Man kan købe et modul ad gangen. Hvert modul koster DKK 1000 (med 50% rabat hvis man har taget det samme modul før). TILMELDING OG BETALING foregår på en af to følgende måder (Nr. 1 er foretrukken, så jeg slipper for gebyrer): 1: MAN BETALER KONTANT TIL MIG OG OPLYSER E-MAILADRESSE. 2: MAN INDBETALER PÅ MOBILEPAY 9792CU OG SKRIVER SIN E-MAILADRESSE. (Man modtager siden link pr oplyste E-mailadresse) !!Betalingsfrister hhv.: 01/02, 20/03 og 01/05.!! Maksimalt antal tilmeldte er 20 kursister. Skema 2023MODUL A
I modul A lærer du først og fremmest at stave med og løse (skrive og læse) runer, men de til snørklede regler og sproglige udfordringer, når man anvender Den yngre futhark. Tider for modul A: 20/02, 27/02, 06/03 (kl. 19:00-20:30) og fysisk søndag 12/03 (12:00-13:30) Betalingsfrist: 01/02, Pris: DKK 1000. Modul A: Yngre futhark: at løse og stave 1: Runer generelt – Hvad skal vi arbejde med. (digitalt) 2: Runer – historie, oprindelse og anvendelse. (digitalt) 3: Yngre futhark – runedigte (digitalt) 4: Yngre futhark – at stave med runer (fysisk) MODUL B Modul B omhandler Den Ældre futhark og hvordan man anvender begrebsruner og krypterer en tekst. Her vil vi også komme ind på emnet “runetrolddom”. Tider for modul B: 03/04, 10/04 og 17/04 kl. 19:00-20:30 og fysisk 30/04 kl. 12-14 Betalingsfrist: 20/03 Pris: DKK 1000. Model B: Ældre futhark: begrebsruner 5: Ældre futhark – stavning runedigte (digitalt) 6: Ældre futhark - fortsættelse runedigte (digitalt) 7: (Evt. sidste runedigte). Begrebsruner, vildruner, lønruner og binderuner mm. (digitalt) 8: Modene runetrolddom - ? (fysisk) MODUL C Modul C omhandler galdere (vers anvendt til førkristen trolddom) og galderstave, der kommer i middelalderen og frem. Tider for modul C: 15/05, kl. 19:00-20:30 og fysiske 20/05 og 21/05 kl. 10-11:30 og 12-13:30. Betalingsfrist: 01/05 Pris: DKK 1000. Modul C: Galder og galderstave 9: Galder og Galderstave – en introduktion (digitalt 90 min.) 10: Galder og Galderstave – tilvirk din egen galder (fysisk 180 min.) 11: Opsamling og færdiggørelse af galderstave (fysisk 180.) Har du spørgsmål kan du kontakte
Morten Tirssøn Mathisen, cand.mag. Old Nordic Religion. Tlf. 53572080 E-amil: [email protected] |