OplysningsmødeOm præcis en uge holder Hefjendur og Byrjendyr vores årlige oplysningsmøde. Her har alle mulighed for at dukke op og høre om hvad vi i Hefjendur og Byrjendur laver og ligger vægt på, samt stille os en masse spørgsmål.
Efter selve mødet afholder vi et blót hvor du kan opleve en forsimplet version af den måde vi normalt blóter på. Så hvis du endnu ikke har oplevet et blót vil det være en god mulighed for at deltage i et. Jeg ser altid frem til vores oplysningsmøder. For det første så er gensynsglæden altid stor når jeg skal være sammen med mine åndsfæller, men derudover synes jeg også det er spændende at møde en masse nye hedninge, som af den ene eller anden grund er blevet nysgerrig på Hefjendur og Byrjendur. I år ser jeg især frem til om der skulle komme nogle som kunne have interesse i Byrjendur. For første gang i fem år har vi i Byrjendur valgt at åbne dørene for nye medlemmer. Siden vi startede i 2017 har vi brugt tiden på at styrke ånden i Byrjendur og bygge et meget, meget stærkt fundament op. Det er fantastisk at have være med til at starte noget op som nu blomstre for fuld blus. Vi er derfor begyndt at se potientielle nye medlemmer an, hvilket er et spændende nyt kapitel som vil komme til at forme fremtiden for Byrjendur.
Selvom vi er åbne for nye medlemmer, så er det stadig vigtigt for os at Byrjendurs sammenhængskraft forbliver stærk, så derfor optager vi ikke flere medlemmer af gangen. Vi vil gerne se folk an til vores åbne arrangemeter og prøve at have folk med til blót før vi ved at evt. nye medlemmer passer ind i åndsfællesskabet. Skulle du være blevet nysgerrig på Byrjendur kan du læse mere om os HER eller tjekke vores hjemmeside ud www.byrjendur.dk. Du kan også altid skrive til mig på LouiseHladka@gmail.com eller bedst af alt dukke op til oplysningsmødet nu her på nøste søndag. I år foregår oplysningsmødet her: Pulzion (idrætcenter) mødelokale Taktikken
Peter Tofts Vej 21, 6000 Kolding. Søndag den 17. september 2023, kl. 11:00. Dagen før oplysningsmødet holder Hefjendur Høstblót. Selvom vejret lige nu er meget sommerligt så er det tydligt at mærke at efteråret er på vej. Jævndøgn nærmer sig med hastige skridt og jeg glæder mig i den grad til at stå i kreds med mine åndsfæller fra Hefjendur. Det føles som alt for længe siden at vi var i Tyskland for at fejre midsommerblót. Det var en fantastisk tur hvor vi fik besøgt magtfulde helligsteder og holdt et mægtigt blót ved Externsteine. Det er en tur jeg sent vil glemme! En tur jeg er meget taknemmelig for at have været med på.
Og taknemmelighed er netop i mine øjne det helt store tema til høstblótet. Det er nu vi takker for høstens gaver, gudenes gunst, for de ting vi har opnået gennem året og for de vendskaber og familiebånd vi har. Der er altid noget at være taknemmelig for og det er vigtigt at vi finder frem til disse og siger tak til Magterne. Jeg går meget og overvejer hvilket offer jeg skal bringe ved blótet men jeg har endnu ikke fundet frem til det rigtige. Nogle gange dukker en offergave op helt af sig selv. Jeg må se hvad den kommende uge bringer. Det er i øvrigt rigtig rart at skrive her på bloggen igen. Som du måske har lagt mærke til, så har jeg ændret siden en hel del. Førhen havde jeg flere forskellige hjemmesider, men det hang mig langt ud af halsen til sidst. Det var alt for meget at holde styr på og alt for meget tid der gik med at opdatere siderne. Nu er det hele samlet på én side. Al min kunst, kunsthåndværk, information om asatro og min blog. Det er så rart og det giver meget mere overskud. Jeg har ikke lavet det vilde om i sidens design, men en del ændringer er der nu kommet til. Jeg håber du trods ændringerne kan lide siden. Kommer du til Olysningsmødet?
Skal du holde høstblót og hvis ja, holder du det så selv eller sammen med andre? |