Byrjendur er som udgangspunkt en lukket gruppe, men vi er ikke lige så lukkede som Hefjendur er. Vi har gerne gæster med til vores blót og tager gerne nye medlemmer ind såfremt disse kan tilslutte sig Byrjendur principper og åndelige tilgang. Dog må det også nævnes at Byrjendur ikke er en svingdørsklub og vi forventer noget af vores medlemmer, her i blandt ærlighed, troskab, støtte, beredthed, offervilje og mødestabilitet. Skulle du være interesseret i at lære mere om Byrjendur så skriv til os, eller mød op til et af vores åbne arrangementer.
|
Fælles ideologiske principper - ENASom åndsfællesskab og erklærede hævdere af Nordens særpræg og egenart, lykke og ære, føler vi naturligvis en vis stolthed over at være nordiske. Dermed er dog ikke sagt, at vi er de eneste på kloden, der har noget at være stolte af –tvært imod betragter vi som åndeligt beslægtede med og venligt stemte overfor alverdens sammenslutninger, der helligholder deres eget landområde, deres folke- eller naturreligion og deres kulturkreds. Som sådan er vi folkebevidste (1) etnopolyister (2) og hylder princippet om forskellighed og Verdens mangfoldighed, en skik som til alle tider har kendetegnet polyteistiske natur- og folkereligioner. Som stolte nordboere bliver man desværre nemt tillagt ønsker om at ville undertrykke andre, hvilket vi kan afvise da vi er i bund og grund er antitotalitære, altså imod tvang, ensretning og centraliseret magtmonopol, og vi hylder den nordiske tradition for frihed, lav magtdistance og tillidskultur. Så sådanne beskyldninger grunder frem for alt i uvidenhed og paradoksalt nok en manglende vilje til at acceptere forskellighed. Vi er også natursakralister (3), da vi anser naturen for at være hellig og dermed ukrænkelig, hvilket betyder, at naturen ikke skal lide unødig overlast, men skal varetages og anvendes i taknemmelighed og med omtanke. Som del af den nordiske folkeæt har vi tilmed et særligt ansvar for og tilhørsforhold til den nordiske natur. Ligesom vores kultur, fædreland og slægt ikke er noget vi ejer, men noget vi har ansvar for at hævde, dyrke og overlevere i samme eller bedre stand end modtaget. Således er det vores ansvar og hellige pligt med fornuft, at værne vores nordiske natur mod unødig rovdrift og tilsvining (uden at være forblændet af illusionen om klimatosseriet). Endelig er vi antimonoteister (4) og har derfor en direkte modvilje mod religiøst sandhedsmonopol og kan på ingen måde acceptere, at mennesker der dyrker deres egne guder bliver kaldt vantro og det der er værre. Vi forbeholder os retten til at være kritiske overfor monoteisme, både ud fra et historisk synspunkt, men i sandhed da også ud fra et fremtidsrettet perspektiv. ENA: Etnopluralisme - Natursakralisme – Antimonoteisme er vigtige standpunkter, da de netop søger at beskytte hhv. folkestammernes, naturens og gudernes eksistensgrundlag (Magterne, Jorden og Folket). (5) |
|
InformationsmødeHvert år afholder Hefjendur og Byrjendur informationsmøde hvor alle interesserede er velkomne til at møde op. Du behøver ikke at være asatroende for at deltage alle er velkomne. På mødet vil der være forskellige mindre oplæg omkring både Hefjendur og Byrjendur. Der vil være mulighed for at spørge ind og blive klogere. Der vil være mulighed for at få en kop kaffe og et stykke kage eller lignende undervejs. Efter diverse oplæg og debat vil der blive afholdt blót hvor alle de tilstedeværende har mulighed for at deltage. Hvis du aldrig har været med til et blót før så er det en rigtig god mulighed for at opleve sådan et. Der vil være rig mulighed for at tale med folk og knytte bånd så sæt gerne god tid af til mødet da det kan trække ud. Informationsmøde 2023 17. september Mere information vil tilgå |
Gudernes Stræde
|
Gudernes Stræde 202322. April: Forårsvandringen GSF 2023 (ca. 30 km)
5. August: Sommervandringen GSS 2023 (ca. 65 km) 30. Spetember: Efterårsvandringen GSE 2023 (ca.35 km) Fodnoter
(1): At være folkebevidst er at være bevidst om, at man tilhører et folkeligt fællesskab og at man således identificerer sig med folkestammen, hvilket indebærer ansvarsfølelse for dennes lykke og trivsel, samt stolthed over både tilhørsforholdet og selve folkestammen. Vi mener, at alle folkeslag alene har glæde af en sådan tilgang. (2): Etnopolyisme er overbevisningen om at menneskeheden udgøres af mange forskellige folkeslag - en flerhed af etniciteter - og at disse har en eksistensberettigelse som folkeslag og naturligvis også en indfødt ret til deres eget landområde. (3): Natursakralisme er overbevisningen om naturens hellighed og dermed ukrænkelighed, hvilket gør at man ikke påfører naturen unødig overlast. (4): Antimonoteisme er en bevidstgjort modstand mod monoteismens totalitære krav på religiøst sandhedsmonopol. (5): Hele afsnittet om Fælles ideologiske principper - ENA er hentet fra www.byrjendur.dk/pages/f%C3%A6lles-ideologiske-principper.html |