Midsommerblót med Hefjendur
Midsommeren er over os, og hvis jeg ikke tager meget fejl, tror jeg, at de fleste danskere på en eller anden måde har fejret midsommeren. Især os hedninger har et særligt forhold til solhvervet. Mange af os har forhåbentlig været ude og ikke bare fejret midsommeren, men også ofret til magterne. Ofret for, at hjulet forhåbentlig bliver ved med at dreje.
Selv har jeg fejret midsommer hele to gange. Første gang i Skåne sammen med Hefjendur og ugen efter i Slesvig sammen med Byrjendur. Begge stærke oplevelser, som jeg sent vil glemme. Jeg vil gerne fortælle om begge oplevelser, men for ikke at gøre indlægget for langt, har jeg valgt at dele det op i to indlæg. Dette indlæg kommer til at omhandle Hefjendur og vores tur til Skåne. 
Tilbage i 2019 startede Frænde Asmund af Hefjendur en tradition, hvor Hefjendur mødes nogle dage før selve blótet og går rundt i det landskab, hvor vi skal holde vores blót. Det giver en unik mulighed for at forbinde sig med landskabet og de magter, der hører til. Det har givet mig nogle ret stærke øjeblikke, hvor jeg slet ikke har været i tvivl om, at magterne er med os. De oplevelser og den sammenhængskraft, der følger med en sådan tur, styrker også blótet og gør det stærkere. Det er der ingen tvivl om. Må denne tradition aldrig stoppe.
Om fredagen ankom vi til Odensjön. Fantastisk sted, som kun blev mere indbydende af, at solen skinnede, vinden var stille, og alt åndede ro. Jeg husker især et øjeblik, da jeg sad helt alene på den lille brygge og bare nød Sunnas varme, mens jeg havde fødderne i det kolde vand, hvor der svømmede små fisk omkring. Når man kigger ned i vandet, er det vel kun den første meter, der er klar, og herefter er det umuligt at se mere. Søen er kun 150 meter bred, men hele 19 meter dyb, og jeg må indrømme, at jeg flere gange havde en følelse af, at søen forsøgte at suge mig ned, hvilket gjorde mig lidt ængstelig, men samtidig gjorde det på en eller anden måde oplevelsen endnu stærkere. Jeg kunne virkelig fornemme søen og dens væsen. Skræmmende, men stærkt, roligt og voldsomt på én og samme tid. 
Da vi dagen efter skulle have rituel badning i søen, må jeg indrømme, at jeg ikke var meget for det. Ikke på grund af det kolde vand, den følelse er jeg ved at vænne mig til, men fordi jeg kunne mærke vandet trække i mig. Det skræmte mig faktisk lidt. Men i kom jeg, og det havde den ønskede virkning. En virkning, jeg mærker endnu.
Lige så dyb som søen er, lige så høje (faktisk højere) er de vægge, der rejser sig hele vejen rundt om søen. Hele 30 meter høje rejser de sig, og på toppen af dem, hele vejen rundt langs kanten, går der en sti. Der er en fantastisk smuk udsigt deroppe fra, og det var her, vi valgte at holde vores blót. Inden vi går i gang med et blót, har vi altid en individuel forberedelse, hvor vi går hver for sig for at koble fra og forbinde os med stedet og magterne. Mens jeg sad der med benene ud over kanten og tog landskabet ind, fik jeg kigget ned på nogle blade. Jeg tog et vissent blad op og sad lidt og kiggede på dets smukke gule og orange farver. Til trods for årstiden så jeg pludselig, for mit indre blik, en skov indhyllet i efterårets farver, og det slog mig, at det er naturens egen måde at hylde Sunna på. Den sidste hyldest inden hun forsvinder og bliver født på ny. Hvor naturen skinner tilbage til Sunna i hendes egne farver. En hyldest hun fortjener. Og Sunna gjorde sig bestemt bemærket ved blótet. Det gjorde alle de magter, vi havde påkaldt, og det var i sandhed et frugtbart blót, hvor der voksede noget nyt frem. Traditionen tro blev der efter blótet hygget, sunget og skålet. En dejlig aften i Frænders lag. 
Siden mit møde med Odensjön har mine tanker ofte ført mig tilbage dertil. Det giver helt sug i maven at tænke på, da jeg sad der på bryggen og så ned i vandet. Hvorfor det har gjort så stort et indtryk, ved jeg ikke, men en ting er sikkert. Det er noget, jeg sent vil glemme.
Ugen efter var jeg så afsted med Byrjendur. Vi var en tur i Slesvig og var rundt og se en masse forskellige ting, men det vil jeg fortælle mere om i næste indlæg, ellers bliver dette et alt for langt skriv. Uanset hvordan du har fejret midsommer, så håber jeg, det har været godt. Ha' det vidunderligt derude og husk nu at nyde Sunnas varme, mens den er her. Hvordan har du fejret Midsommer? Har du holdt blót?
|
